Adfærd: Hvad din krop fortæller din hjerne

Jeg tror, de fleste af os har den opfattelse, at vores adfærd styres af vores hjerne – enten bevidst eller ubevidst. Det betyder naturligvis, at når vi ønsker at ændre eller påvirke vores adfærd, så arbejder vi med, hvordan vi påvirker hjernen.

Hvis vi fx gerne vil være mere positive eller begynde at træne 2-3 gange om ugen, så sætter vi mål for os selv. Måske begynder vi dagligt at skrive ned, hvad der går godt i vores liv, for at påvirke hjernen direkte.

Men mange er ikke opmærksomme på, i hvor høj grad kroppen påvirker vores hjerne, følelser og generelle velbefindende. Lad mig give et eksempel:
De fleste har enten selv oplevet eller kender nogen, der har fået børn og gennemgået en periode med kraftigt forstyrret søvn. Mange har også bemærket, hvordan dårlig søvn kan ændre adfærd og gøre en mindre optimistisk og positiv. Når vi er trætte på grund af søvnunderskud, mangler vi energi og overskud, hvilket kan mærkes på vores humør og handlekraft.

Det samme gør sig gældende, hvis du ønsker at begynde at træne eller være mere positiv i dit liv. Hvis du prioriterer din søvn, hvor meget lettere tror du så, det bliver at være positiv og finde overskud til at træne? Modsat, hvis du ikke prioriterer søvnen – hvor længe tror du, det varer, før du mister motivationen til at træne, eller hvor svært bliver det at bevare optimismen, når trætheden melder sig? På et tidspunkt slipper viljen op.

For god ordens skyld: Jeg adskiller ikke kroppen og hjernen som to separate enheder. De hænger uløseligt sammen og kan ikke isoleres fra hinanden. Når du arbejder med den ene, påvirker du også den anden.

Hvorfor er kroppen så vigtig?

Hvis vi starter med nervesystemet, kan det groft sagt opdeles i to dele:

  1. Den sympatiske del, som faciliterer vores stressrespons, gør os klar til kamp eller flugt og mobiliserer energi til overlevelse.
    • Når denne del aktiveres, prioriteres de store musklers aktivitet, og hormoner som adrenalin og kortisol frigives. Til gengæld nedprioriteres funktioner som fordøjelse og immunforsvar.
    • Men hvordan opfører vi os, når kroppen befinder sig i en tilstand, hvor den konstant forventer fare? Når stressresponsen aktiveres, bliver vi mere på vagt, pessimistiske og fokuserer på, hvad der kan gå galt – for det er kroppens måde at advare os om “fare.”
  2. Den parasympatiske del, som aktiveres, når kroppen slapper af, understøtter funktioner som fordøjelse, immunforsvar, reproduktion og restitution.
    • Når denne del er aktiv, bliver vi mere åbne, positive og bedre til at træffe gode beslutninger.

Begge systemer er nødvendige, men balancen mellem dem er afgørende. Et sundhedstegn er, når vi nemt kan skifte mellem de to tilstande.

Vores moderne verden

I dag lever vi i en verden, hvor stressresponsen ofte er overaktiveret. Derfor kan de fleste have gavn af at lære, hvordan de aktiverer den modsatte del af nervesystemet. Her bliver vagusnerven interessant. Den styrer nemlig store dele af det parasympatiske nervesystem.

Vagusnerven – kroppens nøgle til ro

Vagusnerven spiller en central rolle i aktiveringen af den rolige del af nervesystemet. Cirka 80% af dens nervefibre sender signaler fra kroppen til hjernen. Det betyder, at kroppens tilstand – fx forhøjet puls, blodtryk eller hurtig vejrtrækning – kommunikeres direkte til hjernen. Det sker selvfølgelig uden, at vi ligger mærke til det, men det sker.

Når kroppen er ophidset, påvirker det vores adfærd, tanker og beslutninger, ofte uden vi selv er klar over det. Derfor kan det være svært at bede sig selv om at slappe af, hvis kroppen ikke er i ro.

I stedet for at sige “rolig nu,” er det ofte mere effektivt at få kroppen til at slappe af først. Når kroppen falder til ro, mindskes stress og angst, og tankerne følger efter.

Hvad kan du gøre?

Vores vejrtrækning er fjernbetjeningen til vores nervesystem. Den kan bruges i enkeltstående situationer, men endnu vigtigere: Den kan trænes.
Ved at træne din vejrtrækning til at være rolig og stabil mindsker du kroppens reaktioner på stress, og du opnår større kontrol over din adfærd og dit velbefindende.

Det betyder for eksempel, at du kan træffe bedre beslutninger, vurdere risici mere effektivt, forblive rolig i stressede situationer, få det bedre med dig selv og styrke dine relationer.

Du kan kontakte mig, så vi kan tage en kort, uforpligtende snak om, hvordan arbejdet med dit nervesystem og din vejrtrækning kan hjælpe dig.

Skriv en kommentar