Når vi diskuterer stresshåndtering, er der tre elementer at tage hensyn til: fysisk, psykisk og socialt. Alle tre er en del af ligningen.

Vi forbinder ofte stress med arbejdet, og hvis det er dit eneste fokuspunkt i forhold til at håndtere dit stressniveau, så er der en god chance for, at du misser meget af det, du kan gøre noget ved, og meget af det, der påvirker dit stressniveau.

Vores stressrespons, hvilket bogstaveligt talt er, hvad stress er, kan ikke differentiere mellem input. Som nævnt tidligere, er der fysiske, psykiske og sociale parametre at tage hensyn til. Hvis vi kigger på vores stressrespons, så kan det lige så godt være ens familieliv eller ens sociale liv, der er skyld i, at man føler sig stresset, som det kan være ens job. Uanset hvad, så er det alle elementer i ens liv, der er en del af ligningen, og ikke kun én ting, du kan isolere. Det er klart, at der kan være én eller enkelte ting, som er den primære årsag.

Dette betyder også, at stresshåndtering er mange ting, og kombinationen af flere er ofte det mest optimale. Der er ikke noget rigtigt eller forkert her. Du kan gøre det ved at fokusere på det psykologiske og søge en coach (eller lignende), der fokuserer på den del. Det, jeg vælger at gøre, er at fokusere primært på den fysiske del. Den ene måde forsøger at styre adfærd fra toppen og ned, mens vi ved at fokusere på det fysiske tager det fra bunden og op.

Hvorfor fokus på det fysiske?

Det kan være svært at styre kroppen/sensationerne eller de følelser, der er i kroppen, med hjernen, og disse følelser påvirker vores adfærd og vores stressniveau. Det kan være nemmere at ændre tilstanden i kroppen, intensiteten af følelsen og hvordan du har det, for at påvirke din adfærd. For mange er det et nemmere sted at starte end at sidde og snakke om det.

Rationelt og logisk forstår vi godt, hvad en god beslutning er, men hvis du er træt, irriteret, lidt øm, eller hvis dit fokus er lidt forstyrret, så bliver det rationelle skubbet lidt i baggrunden, og vi opfører os mere primitivt, hvilket kan være med til at øge vores stressniveau.

Mange har ikke lyst til at gå ind i en dyb samtale om, hvad der stresser dem, eller har måske svært ved at identificere de korrekte ting, og vil dermed ikke opnå de resultater, de ønsker, når de prøver at snakke om, hvad stress er for dem.

“Kronisk dårlig søvn er kronisk stress.”

Martin McPhilimey

I stedet for at søge en coach eller en psykolog (begge kan være fremragende til at håndtere dette), kan vi også arbejde med det fysiske. Arbejder du med din krops reaktioner, altså de sensationer du oplever, når der er et stressrespons, og potentielt med intensiteten af dine følelser, arbejder du samtidig også med din tolerance over for stress. Dermed vil du ikke kun håndtere stress bedre, men du vil også kunne håndtere mere.

I dette arbejde kan der f.eks. fokuseres på ting som søvn, vejrtrækning, arousal-management og lignende. Over tid, med for meget stress i hverdagen, tilpasser kroppen og hjernen sig, og udvikler potentielt nogle dårlige vaner eller reaktionsmønstre, som gør, at der opstår yderligere stress. Det bliver på den måde en negativ spiral. Det kan vi bryde, og det kan være med til at gøre det nemmere at komme ud af den situation, den enkelte er i.

Et godt eksempel er vores vejrtrækning. Vi trækker vejret 20.000-25.000 gange om dagen, og næsten alle vejrtrækninger er ubevidste; de er automatiske, styret af kroppens vaner. En hurtigere og mere overfladisk vejrtrækning, selv en lille ændring, vil betyde et øget stressrespons, altså et øget stressniveau. Det vil sige, at hvis du har fået tillært dig en dårlig vane, med en vejrtrækning, der er lidt hurtigere og lidt mere overfladisk, end hvad der er optimalt, så forstærker du den vane mere end 20.000 gange om dagen, og derudover øger du dit stressrespons en lille smule hver dag – og igen mere end 20.000 gange om dagen. At forstå dette, og den indflydelse det har, og derefter handle på det, kan gøre en stor forskel.

Det fantastiske ved vores vejrtrækning er, at vi kan tage kontrollen og genlære en mere funktionel vejrtrækning. I den enkelte situation kan det påvirke vores stressrespons, og over tid vil det have en vedvarende effekt.

TIlbage til det oprindelig spørgsmål. Hvorfor er stresshåndtering udfordrende? Når du har læst ovenstående, får du forhåbentlig en fornemmelse af, at det ikke er så ligetil. Den første grund er, at vi ikke har alle svarene, selvom vi ved rigtig meget. Den anden er, at der er mange måder at gribe det an på, og samtidig er det individuelt, hvad der fungerer bedst.

Hvad kan vi gøre?

Vi har brug for mere uddannelse generelt. Der er brug for en bedre forståelse af, hvad stress egentlig er, hvordan det påvirker os fysisk, og hvordan det kan gribes an på daglig basis, både for den enkelte og for virksomheder og organisationer – det gælder i øvrigt også professionel sport. Derfra handler det om en mere nuanceret tilgang til emnet. Vi skal ikke kun arbejde oppefra og ned, men også fokusere på, hvordan vi kan påvirke vores eget stressrespons, så vi kan balancere det bedre, og lære, hvordan vi kan opbygge en højere tolerance.

Det skal ikke gøres mere kompliceret, end det er, men der er ingen tvivl om, at det ikke kan koges ned til blot work-life balance. Det er meget mere end det.

Finder du emnet spændende, og kunne du tænke dig at vide mere, så kan du kontakte mig på avh@laregista.com eller ringe på 42514241, så vi kan tage en snak om, hvordan du som enkeltperson eller din virksomhed kan få en bedre forståelse og blive bedre til stresshåndtering.