Kan én vejrtrækningsøvelse ændre dit liv

De fleste synes ikke, at vores vejrtrækning er spændende i sig selv, men det synes jeg til gengæld, og jeg har brugt rigtig meget tid på at finde ud af, hvad den betyder for vores velbefindende. Derudover har jeg også brugt meget tid på at lege med min egen vejrtrækning, eksperimentere og forstå, hvordan teorien fungerer, når den omsættes til praksis.

Vores vejrtrækning er en del af vores autonome nervesystem, hvilket betyder, at den i høj grad kører automatisk. De fleste af os lægger kun mærke til vores vejrtrækning, når vi har svært ved at få vejret, f.eks. når vi arbejder fysisk hårdt, gaber eller tager dybe vejrtrækninger generelt. Vi kan dog tage kontrol over vores vejrtrækning hvert eneste øjeblik. Da vores vejrtrækning er så automatisk, går de fleste af os ud fra, at den fungerer optimalt, hvilket ikke altid er tilfældet.

Den verden, vi lever i, har ændret sig markant de sidste 50 år, og vores krop er udviklet over millioner af år, men i en helt anden verden end den, vi lever i i dag. Det betyder, at mange af de processer, der er helt automatiske, som vores vejrtrækning, pludselig kræver mere opmærksomhed for at sikre, at den er optimal. Tænk på mad i denne sammenhæng.

5 vejrtrækninger ændrer hvad der fysiologisk sker i din krop.

Kan én vejrtrækningsøvelse så ændre dit liv? Både ja og nej.

Der er ikke én vejrtrækningsøvelse, der løser alle dine problemer, men den kan sætte dig i gang, og du vil blive overrasket over, hvor meget en vejrtrækningsøvelse kan gøre, og i hvor stort et omfang den kan påvirke det, der sker i din krop og hoved. Der er heller ikke kun én grøntsag, der gør at din kost er sund, hvilket ikke betyder, at én grøntsag ikke kan være rigtig sund og gøre gode ting for dig. Din vejrtrækning har bare langt større effekt end det, du spiser.

For at sætte det lidt på spidsen, så har så lidt som 5 vejrtrækninger en målbar effekt på vores krop. (End-Tidal CO2 in Patients with Panic Disorder, Stress-Related or Functional Syndromes, Versus Healthy Controls) Og det er ikke engang at overdrive, for det er videnskabeligt dokumenteret.

Vores vejrtrækning udgør ikke løsningen i sig selv, men den fungerer som et signal, der kan hjælpe os med at forstå.





Hvad skal du så gøre? Find en, der kan hjælpe dig i gang, og begynd at være opmærksom på din vejrtrækning og hvordan den ændrer sig.


Har du spørgsmå til artiklen, så er du velkommen til at kontakte mig på avh@laregista.com

Skriv en kommentar