Hvordan fungerer kroppen egentlig under pres?

I dette foredrag får I ikke bare viden – I får en direkte oplevelse af, hvordan vores fysiologi styrer mentale evner, trivsel og adfærd.

I lærer præcis, hvad der dræner og stresser os i hverdagen set fra et fysiologisk perspektiv, og hvorfor vejrtrækningen er et afgørende redskab, når man vil præstere bedre, skabe mere ro og øge sin stresstolerance.

Undervejs mærker I effekten på egen krop og bliver guidet gennem konkrete, praktiske øvelser, som kan implementeres med det samme og skabe forandring – både for den enkelte og for jeres fælles arbejdsmiljø.

*Foredraget kan tilpasses, så det rammer jeres behov – uanset om I arbejder i erhvervslivet, er professionelle atleter eller unge elever.

Fysiologisk Trivsel – Redskaber til Et Sundere og Mere Bæredygtigt Arbejdsliv

Anbefalinger

Vi havde fornøjelsen af at få besøg af Anders Vest-Hansen (La Regista), som gav os værdifuld indsigt i, hvordan man navigerer i en travl hverdag, og hvordan vejrtrækning kan bruges både i pressede situationer og til at skabe ro. Formålet med sessionen var at give hele teamet konkrete værktøjer til at håndtere hverdagens tempo. Det lykkedes, og vi står nu bedre rustet med praktiske redskaber, vi allerede bruger. Tak for besøget, Anders.


Jonas, CEO

Anyday

“Spændende, oplysende og inspirerende foredrag om søvn. Det kom bag på mig hvor stor en indvirkning søvn reelt har på alt lige fra vores fysiske til mentale helbred og performance i løbet af dagen. Ligeledes kom det bag på mig hvor mange ting der kan påvirke den gode søvn. Anders ramte lige i øjenhøjde, med konkrete, håndgribelige eksempler, der gjorde det nemt at forhold sig til og forstå, og jeg gik fra foredraget med konkrete værktøjer, der kan forbedre min søvn, helbred og performance – en kæmpe anbefaling herfra!”


“Anders formåede gennem et timelangt foredrag at bevidstgøre eleverne om deres muligheder for at gøre en forskel, udnytte deres potentiale og tage styringen i deres liv. Helt konkret fik de øjnene op for, hvordan små justeringer i søvn, kost og vejrtrækning kan ændre deres hverdag.
Efterfølgende var køen lang, da eleverne ønskede svar på individuelle udfordringer.
Jeg giver hermed Anders og ‘La Regista’ vores varmeste anbefaling.”


Steen

Skab fælles forståelse og engagement omkring et vigtigt emne – på en måde, der både inspirerer og gør en forskel.

Anbefalinger

“Anders holdt et fremragende oplæg om stress og den fysiologiske påvirkning, det har på os. Han formåede at gøre emnet relaterbart og nærværende og kom med konkrete og håndgribelige råd om, hvordan faktorer som søvn, vejrtrækning og lys kan hjælpe os til bedre stresshåndtering.

Et stærkt element i hans oplæg var at vise, hvordan simpel vejrtrækning kan have en direkte effekt på vores evne til at tænke klart og fokusere. Det gjorde oplægget praksisnært og gav os et redskab, vi kunne tage med og anvende med det samme. Det var både interessant og relevant fra start til slut.

Alt i alt var det en inspirerende præsentation med tydelig og engageret formidling i øjenhøjde.”


”Anders deltog på vores landsholdssamling d. 9 maj, hvor han afholdte en vejrtrækningssession for vores spillere.

Sessionen var en rigtig god oplevelse for både spillere og trænere. Indholdet og formen var skræddersyet til målgruppen, og Anders’ evne til at møde deltagerne i øjenhøjde skabte et trygt og behageligt rum fra start til slut.

Forløbet var praksisnært og relevant – både i forhold til spillernes hverdag og konkrete fodboldsituationer. Øvelserne var lette at forstå og nemme at tage med videre, og flere spillere gav udtryk for, hvor naturligt det føltes at anvende teknikkerne bagefter.

Det var særligt bemærkelsesværdigt, hvor godt spillerne formåede at holde fokus i alle 60 minutter.

Alt i alt var det en inspirerende session, der gav os konkrete og brugbare redskaber til bedre vejrtrækning – både i træningen og i hverdagen”


Fie, Landstræner for Hjemløselandsholdet

“På vores træningslejr med vores U17 og U19 talent i Nykøbing FC, havde vi fornøjelsen af at opleve Anders Vest Hansen fra La Regista, der med passion og indlevelse holdt et inspirerende foredrag om gevinsten ved et øget fokus på blandt andet vejrtrækning og søvn for elitefodboldspiller og det store ansvar der ligger hos os selv for at optimere vores performance.

Han formåede at gøre komplekse principper letforståelige og relaterbare, og han gav konkrete værktøjer til, hvordan man kan forstå og styrke sin egen fysiologi i hverdagen, som elitefodboldspiller. Med en smittende nysgerrighed og praktiske eksempler, skabte Anders en refleksion blandt spillere og trænere, der inspirerede til handling både professionelt og privat.

Et foredrag, der satte sig spor og gav stof til eftertanke.”


Lasse, U19-Cheftræner

Nykøbing FC