Selvom vi ikke går rundt og tænker på os selv som dyr, minder vi på mange måder om resten af dyreriget.

Vi er ikke udviklet til at være lykkelige eller til konstant at præstere.
Det er ikke sådan, vi er skruet sammen.

Vi er udviklet til at overleve og til at føre menneskeheden videre.

Når vi begynder at forstå vores psykologi – vores tanker, følelser og adfærd – gennem det fysiologiske filter, bliver mange ting mere logiske. For husker vi, at vi grundlæggende er designet til overlevelse, får vi et langt bedre udgangspunkt for at skabe rammer, hvor vi både kan trives og præstere.

Hvorfor er det vigtigt?

Set fra nervesystemets perspektiv handler overlevelse altid om det her øjeblik.

I morgen findes ikke.
Hvis vi ikke overlever nu, er i morgen irrelevant.

Størstedelen af den tid, mennesket har eksisteret, har handlet om overlevelse. Derfor giver det god mening, at vores nervesystem stadig fungerer efter de samme principper.

I dag ved vi godt, at vi sandsynligvis overlever.
Men vores nervesystem er stadig det samme, og det kan hverken tænke logisk eller rationelt.

Det reagerer på de input, det modtager fra omgivelserne.

Det betyder, at nervesystemet ikke prioriterer, hvad der er bedst for os på lang sigt. Det reagerer på den aktuelle situation og det øjeblik, vi står i.

Hvad betyder det for vores psykologi i dag?

Du går næppe rundt og frygter for dit liv i hverdagen.
Alligevel påvirker nervesystemets måde at arbejde på dine tanker, følelser og adfærd – hele tiden.

Hvordan?

Fordi fysiologi primer psykologi.

Det ved du sandsynligvis godt intuitivt, men de færreste har fået det gjort bevidst.

Et konkret eksempel: sult

Når du bliver sulten, opstår der nogle fysiske fornemmelser i kroppen.
De betyder i sig selv ikke noget, men de føles ubehagelige.

Gennem erfaring har du lært, at når du spiser, forsvinder ubehaget.
Derfor har du koblet disse fornemmelser sammen med følelsen sult.

Sult får dig til at tænke på mad.
Og på et tidspunkt reagere du, du gør noget aktivt og spiser.

Men inden da sker der noget interessant:
Jo længere tid du er sulten, desto mere irritabel, ukoncentreret og utålmodig bliver du. Hos nogle er det tydeligt, hos andre mere subtilt.

Det sker ikke, fordi du er “sådan”.
Det sker, fordi kroppen forsøger at få dig til at handle, til at finde mad.

Hvis du ikke reagerer, øges ubehaget.
Adfærden ændrer sig gradvist, indtil behovet bliver dækket.

Det samme gælder søvn og tryghed

Det samme mønster ser vi ved søvnmangel.
Og det samme sker, når et andet menneske får os til at føle os utrygge, ked af det, eller irriteret.

Nervesystemet registrerer situationen som usikker.
Det skaber kropslige fornemmelser og følelser, som får os til enten at trække os, blive mere på vagt eller reagere kraftigere.

Det ændrer vores adfærd.

Rækkefølgen ser sådan ud:

• Kroppen skaber sensationer
• Sensationer kobles til følelser
• Følelser påvirker tanker
• Tanker former adfærd

Det er ruten.

Vi kan tage kontrol i en given situation og handle anderledes.
Men det er svært, når kroppen signalerer noget andet og følelserne bobler.

Samtidig er størstedelen af vores adfærd ubevidst:
Hvordan vi står, bevæger os, taler, kigger, vores toneleje, mimik og kropsholdning.

Det vigtige her

Derfor er det afgørende at forstå, hvordan vi kan skabe omgivelser, der påvirker vores fysiologi positivt.

Når fysiologien er i balance, bliver det langt lettere at udtrykke den adfærd og den version af os selv, vi gerne vil stå i verden med.

Første skridt er forståelse:
Hvordan er vi skruet sammen?
Og hvordan påvirker forskellige faktorer vores nervesystem?

Når den bevidsthed er på plads, kan vi begynde strategisk at arbejde med det.

Et konkret sted at starte

En af de mest direkte måder at påvirke din fysiologi på er gennem vejrtrækningen.

Din vejrtrækning sender konstant signaler til dit nervesystem om, hvorvidt der er ro eller fare.
Og det gør den, uanset om du er bevidst om det eller ej.

Derfor er vejrtrækning et oplagt sted at starte, hvis du vil arbejde med din fysiologi, og derigennem også din psykologi.

Måden, jeg arbejder på, kan du læse meget mere om her – eller du kan kontakte mig for en uforpligtende samtale, hvor du kan blive klogere.