Her er et muligt svar.

Uanset om vi vil det eller ej, så tilpasser vores hjerne og nervesystem sig hele tiden til det, de bliver udsat for.

De tilpasser sig sine omgivelser.

Den måde du reagerer på, eller den måde dit nervesystem reagerer på den verden, du lever i, bliver mere og mere indlært. Uanset om det er positivt eller negativt for dit helbred og din adfærd.

Når vi skal forstå, hvordan vores nervesystem reagere, er der én vigtig ting, vi ofte overser.

Det kan ikke differentiere.

Nervesystemet kan ikke differentiere

Dit nervesystem kan ikke kende forskel på reel fare og hverdagens belastninger. Støj, tempo og visuelle input kan derfor udløse en stressrespons, selv når der ikke er fare på færde. Selv luften vi indånder reagere nervesystemet på.

Et eksempel

Nervesystemet har lært, at høje lyde er farlige. Og når noget er farligt, handler det om overlevelse. Det skaber en række fysiske reaktioner: pulsen og blodtrykket stiger, og vores vejrtrækning bliver hurtigere, mere overfladisk og ofte gennem munden. Immunforsvaret og fordøjelsen bliver nedprioriteret.

Det påvirker også vores adfærd. Et nervesystem, der er aktivt, kigger mere efter, hvad der kan gå galt, og er mere negativt og pessimistisk omkring sine omgivelser.

Den sympatiske del af vores nervesystem bliver aktiv – det, vi ofte kalder “kæmp, flygt eller frys”-systemet.

Det giver god mening, hvis du lever på savannen, og en høj lyd kan være en løve, der brøler, eller dyr, der flygter fra et rovdyr.
Udfordringen er, at vi i dag praktisk talt aldrig står i situationer, hvor det gavner os, at en høj lyd udløser den samme fysiske stressreaktion.

Men som nævnt tidligere: nervesystemet kan ikke differentiere.

Det kan altså ikke kende forskel på savannen og Østerbrogade med biler, scootere og busser eller storrumskontoret, hvor der konstant er lyde af den ene eller anden art.

Der er selvfølgelig forskel på, hvor kraftig reaktionen i nervesystemet er, men konstant larm – på et eller andet niveau – aktiverer det sympatiske nervesystem.

Udover luftforurening er støj ifølge WHO en af de miljøfaktorer, der belaster vores helbred mest. (1)

Visuelle input og konstant aktivering

Et andet eksempel er vores øjne.

Vi modtager millioner af input gennem synet, og evolutionært har hurtige bevægelser, pludselige skift, tætbefolkede omgivelser og hurtige skift i omgivelserne været forbundet med fare.

Igen: “kæmp, flygt eller frys”.

Behøver jeg i den forbindelse at nævne smartphones, computere, notifikationer, e-mails og sociale medier? Eller igen Østerbrogade og storrumskontoret.

Alle de farver, billeder og beskeder, der kommer gennem disse enheder og omgivelser, er med til at aktivere nervesystemet. Udfordringen opstår især, fordi påvirkningen er så konstant; der er meget få øjeblikke, hvor vores visuelle sanser ikke har noget at forholde sig til.

Når ro føles forkert

Er det så en overraskelse, at mange har svært ved at sætte tempoet ned og slappe af, når de har lært deres nervesystem konstant at være “på”?

I det øjeblik de prøver at slappe af, føles det forkert. Det føles som om, man burde lave noget, eller i det mindste have en podcast, en film eller noget andet kørende.

Og så kommer histiorien vi fortæller os selv:
“Det er bare sådan, jeg er.”
“Jeg kan ikke meditere.”
“Jeg er dårlig til at sidde stille.”

Ja. Det er det, dit nervesystem har lært.
Og det tager tid at ændre.

Men det ændrer ikke på, at du i store træk har brug for ro, pauser og mulighed for at skrue ned for tempoet i samme omfang som alle andre.

Det tager tid at lære noget nyt, og at aflære noget gammelt.

Dit nervesystem kan lære noget andet

Et vigtigt element er at tage det i det rigtige tempo og give dig selv og dit nervesystem tid til at genlære, hvordan det er at slappe af uden, at det føles forkert.

Derudover kan det være en god idé at få hjælp til processen. For alt din fysiologi vil gøre, er at modarbejde dig.

Og det er en svær kamp at vinde alene.

Vil du lære at arbejde MED dit nervesystem i stedet for IMOD det?
Tag første skridt gennem mine personlige forløb, eller skriv til mig for en uforpligtende samtale og find ud af, hvordan det kan gøre en forskel for dig.