Næste gruppevejrtrækningssession: marts 2026

Info & tilmelding: avh@laregista.com

Det bedste og værste for vores nervesystem på samme tid.

Hvad er noget af det bedste for vores autonome nervesystem?
Altså det, der hjælper det til at regulere, finde balance og fungere optimalt?

Og hvordan kan den samme ting samtidig være noget af det værste for nervesystemet?

Når jeg fortæller svaret, ændrer folks ansigtsudtryk sig næsten hver gang. Ikke fordi svaret er en overraskelse, men fordi alle har oplevet det på egen krop.

Her er svaret:

Det er et andet menneske.

Et andet menneske kan være noget af det bedste for vores nervesystem, hvis det er en, vi føler vi kan stole på, føler os trygge ved, kan læne os ind i og selv er balanceret. Det behøver ikke være en romantisk relation eller en meget tæt relation – bare en person, der skaber ro og tillid i det øjeblik man står i.

Men et andet menneske kan også være noget af det værste for vores nervesystem, hvis det er en, vi ikke stoler på, som taler ned til os, eller som skaber utryghed og uro.

Et praktisk eksempel.

Din adfærd afspejler, hvordan dit nervesystem fungerer.

Et balanceret nervesystem giver mere ro, overskud, positivitet, optimisme og fleksibilitet. Et presset nervesystem giver det modsatte.

Forestil dig to scenarier:

Dag 1:
Du vågner veludhvilet. Solen skinner. Du cykler på arbejde med medvind. Da du træder ind på kontoret, kommer din kollega med en krise.
Du tænker og svarer helt naturligt: “Det finder vi en løsning på.”
Det bliver leveret med et omsorgsfuldt smil, et roligt toneleje og tilstedeværende øjenkontakt — uden at du overhovedet tænker over det.

Dag 2:
Du vågner træt. Det er mørkt, regner og blæser. Der er modvind hele vejen. Da du kommer ind på kontoret, møder du den samme kollega med den samme krise.
Indeni tænker du: “Det må du selv løse. Jeg har rigeligt i dag.”
Du svarer dog: “Jeg prøver at få tid til det — ellers snak med Kristina.”
Det bliver afleveret med minimal øjenkontakt, en hurtig stemmeføring og en tydelig attitude af, at du helst vil videre. Igen uden at du tænker over det i øjeblikket.

Samme situation. Fuldstændig forskellig reaktion.
Forskellen er dit nervesystem.

Dag 1 er den følelse, vi har — og giver videre — når vores nervesystem er i balance, uanset om det er godt eller dårligt vejr, og uanset hvad der sker omkring os.
Dag 2 er den følelse, vi har — og giver — når der ikke helt er balance.

Og det gælder både:

Som en generel tilstand:
Perioder, hvor du ikke føler dig som den bedste udgave af dig selv, og hvor små ting hurtigere vælter læsset.

I enkelte øjeblikke:
Tænk på, efter en lang og træls arbejdsdag, og hvor nemt det pludselig er at blive irriteret, komme i konflikt derhjemme eller synes, at alle i supermarkedet går i vejen.

Det spændende.

Uanset om du er leder, forælder eller bare et menneske med relationer, så har du størst indflydelse på andre gennem dit eget nervesystem.

Hvis du selv er i balance, sund, veludhvilet og reguleret, vil dit nervesystem smitte af på dem omkring dig. Du bliver en ressource – ikke en belastning – for deres nervesystem.

Betyder det, at alle får det godt, bare fordi du har det godt?
Nej, selvfølgelig ikke.

Men du bliver en stabiliserende faktor. Og det betyder mere, end du tror.

“Har jeg virkelig noget at arbejde med?”

Ja.

Medmindre du er en munk på en bjergtop i Himalaya, har du noget at arbejde med.
Vi har alle mønstre, vaner og reaktioner, der kan blive sundere og mere fleksible.

Hvad kan du gøre?

Først og fremmest: Prioritér dit helbred som det vigtigste i dit liv.

Hvis du mener det seriøst, så send mig en mail: avh@laregista.com
Så tager vi en 30-minutters uforpligtende samtale om, hvor du kan starte.

Jeg kan love dig én ting:
Jeg vil være ærlig. Jeg vil selvfølgelig fortælle, hvad jeg tilbyder, men jeg giver dig også konkrete råd med, som du kan bruge med det samme, uden at du behøver købe noget af mig.

Skriv en kommentar