“Har du et stressende job?”
Det er et spørgsmål, jeg ofte stiller, når jeg besøger virksomheder.
Og hver gang ved folk ikke helt, hvad de skal svare. De kigger lidt over skulderen, sender et akavet smil til kollegaen ved siden af, og hvis chefen er til stede, bliver der ofte lavet en joke som: “Det må vi ikke svare på,” eller noget lignende.
Vi ved, at stress er en reel ting, noget, der påvirker os alle på den ene eller anden måde. Og når vi kigger på, hvad der sker i kroppen på kort sigt, når vi oplever stress, bliver det langt lettere at forstå, hvad det reelt set er.
Men tilbage til spørgsmålet, og her er det ærlige svar.
DIT JOB ER STRESSENDE.
Og bare rolig, det er ikke en dårlig ting.
Faktisk ville jeg være langt mere bekymret, hvis dit job ikke var stressende.
Lad mig forklare.
Vores stressrespons er en naturlig og sund reaktion.
Bliver det overaktivt, kan det skabe problemer.
Når du har et møde, en præsentation eller en vigtig opgave, håber jeg, dit stressrespons er aktivt. Ellers bliver det svært at præstere på et højt niveau – det gælder også, når du træner i fitnesscenteret.
Hvorfor?
Fordi stressresponsen hjælper dig med at handle, fokusere og være til stede.
Hvis den ikke er aktiv på arbejdet, kan det betyde, at du er understimuleret, keder dig eller generelt ikke trives i dit job.
Derfor er dit job stressende. Hvor stressende, det er et andet spørgsmål.
Er stress ikke en negativ ting?
Kun hvis der er for meget i forhold til, hvad du kan håndtere, og det varierer fra person til person.
Det gælder for alt i dit liv, ikke kun arbejdet, men også privatlivet.
Vi vil gerne adskille de to områder, men vores nervesystem kan ikke skelne.
Når stressresponsen aktiveres, opdeler kroppen det ikke i “privat” og “arbejde”.
Det gavner os derfor at se det hele som én samlet pulje.
Når vi taler om stress, skal vi huske fire ting:
- Hvor meget overskud og kapacitet vi har til at håndtere den stress, vi udsættes for
- Hvor intenst det er
- Hvor lang tid det varer
- Hvor godt vi kan geare ned (tager vi stressen med os videre?)
Alle fire faktorer er afgørende, hvis vi skal vurdere, om den stress, vi oplever, bliver negativ.
For mange af os sker det, at vi udsætter os selv for alt for meget, alt for hurtigt i løbet af en dag. Over tid bliver vi dårligere til at håndtere stress, og det kan eskalere, uden at vi lægger mærke til det.
Hvad lærer du dit nervesystem?
En af grundene til, at vi bliver dårligere og dårligere til at håndtere stress, er, at vores nervesystem lærer hele tiden. Og i mange tilfælde er vi ikke særlig bevidste om, hvad vi lærer det.
Et godt eksempel er, når vi oplever meget stress, men ikke er bevidste om, hvordan vi håndterer det, eller hvornår det sker. I de tilfælde fortsætter mange fra nervesystemets perspektiv i et højt gear og får ikke gearet ned. Vi kan blive så dygtige til det, at vi fortsætter i et højt gear uden engang at være klar over det.
Over tid kan dette blive en stærk adfærd, som vores nervesystem bliver rigtig dygtig til at administrere, men der vil komme konsekvenser.
Hvad kan du gøre?
Første skridt er at se stress for, hvad det er: en fysisk reaktion – et stressrespons.
Næste skridt afhænger af, hvor presset dit nervesystem allerede er. Hvis det er belastet, handler det først om at skabe ro, før vi kan gøre det stærkere og mere modstandsdygtigt – her bliver søvn afgørende. Når der er mere overskud, kan nervesystemet trænes til bedre at håndtere stress.
Uanset stressniveau vil det ofte hjælpe at ændre opfattelsen af, hvad stress egentlig er, så vi kan møde det på en mere konstruktiv måde.
Er du interesseret i at høre mere om, hvordan arbejdet kan se ud for dig eller dit team? Så kontakt mig på avh@laregista.com eller læs mere på “Personligt forløb” eller “Virksomheder“.


Skriv en kommentar