Alle er stresset

Ordet stress er blevet misforstået og brugt forkert i mange sammenhænge.

Vi har alle et stressrespons i kroppen, der er aktivt i løbet af dagen. I nogle situationer er det meget aktivt. Det er optimalt, og det er noget vi skal være glade for. I sig selv er det ikke et problem. Tværtimod. For det er en del af at være sund, rask og et velfungerende menneske.

Problemet opstår først, når stressresponsen bliver så dominerende, at du brænder ud. Det er dét mange i dag fejlagtigt kalder for “at have stress” – Men i virkeligheden vil det gavne både forståelsen og samtalen om ‘stress’, hvis vi i stedet kaldte det udbrændthed.

Stress eller travlhed?

Stress omtales næsten altid negativt og det er med til at skabe forvirring.

Hos psykiatrifonden.dk står der: “Hvordan kan jeg kende forskel på travlhed og stress? Er et spørgsmål, der ofte stilles. Nogle mennesker bruger endda ordet stress, når de omtaler travlhed. Der er imidlertid stor forskel på at have travlt og at være stresset.” Kilde

Her oplever jeg, at det går galt. For at have travlt vil i langt de fleste tilfælde aktivere dit stressrespons. Dermed er det i bund og grund stress. Og det er der ikke noget galt i. Spørgsmålet er, i hvor høj grad dit nervesystem aktiveres, hvor ofte det sker, og hvor let du kan regulere det bagefter. Hvor let du kan geare ned.

Stress er sundt – men dosering er afgørende

Et godt eksempel er fysisk træning. Træning er stress for kroppen og dermed også for hovedet. Det hænger uløseligt sammen. Og det gælder uanset om du elsker det eller hader det. Stressresponsen bliver aktiveret, og det handler ikke om lyst. Det kan dog have betydning for, hvordan du håndterer det.

Stress er sundt og livsnødvendigt. Det er med til at gøre os stærkere, klogere og mere handlekraftige. Men det kræver, at vi kan aktivere den anden del af nervesystemet, det parasympatiske, som står for restitution, fordøjelse, immunforsvar, ro og genopbygning af kroppen. På den måde bliver vi klar til næste gang stressresponsen aktiveres.

Kan vi ikke geare ned efter belastning, så kan selv små udfordringer over tid blive store.

Window of tolerance – hvor meget stress kan du håndtere?

En af de vigtigste faktorer for vores robusthed er det, man kalder window of tolerance. Jo større dit vindue er, desto mere stress kan du håndtere uden at det skader dig.

Et større vindue kan du opnå ved at:

være i god fysisk form og have en masse bevægelse i hverdagen
sove tilstrækkeligt
spise sundt
have gode relationer (nogle du kan stole på)
arbejde struktureret med din vejrtrækning

Ofte bliver vejrtrækning overset, men målrettet træning kan både regulere nervesystemet her og nu og udvide dit window of tolerance på længere sigt.

Hvorfor er dette vigtigt?

Næsten hver tredje dansker har i dag en høj score på stressskalaen. Allerede i 2006 anslog man, at 35.000 daglige sygemeldinger skyldtes stress. Kilde

Derfor er det afgørende at forstå: Stress i sig selv er ikke problemet. Det handler om mængden, vores evne til at regulere og hvor robust vores system er.

Det er summen af arbejde, træning/bevægelse, søvn, privatliv og fritid der afgør, om vi ender i udbrændthed. Det betyder også, at der er mange måder at arbejde med det på. Det er ikke en løsning der passer til alle.

Min tilgang

Meget af mit arbejde handler om netop dette:

Foredrag giver en bedre forståelse for stress, nervesystemet og hvad der dræner os.
Workshops giver konkrete redskaber til regulering.
En til en coaching kobler forståelse, øvelser og træning af dit window of tolerance, så du kan håndtere stress på den bedst mulige måde både fysisk og psykisk.

Alt sammen med henblik på at styrke kroppen, og dermed også det mentale. Når vi tager udgangspunkt i fysiologien, bliver det muligt at gøre tingene enkle og praktiske, så flere kan tage skridtet i en positiv retning.