Hvad Iga Swiatek kan lære os om stress, vejrtrækning og kontrol i pressede øjeblikke.

Iga Swiatek er en af verdens bedste tennisspillere. Hun har været nummer 1 på verdensranglisten og ligger i skrivende stund nummer 2. Der er ingen tvivl om, at hun både fysisk og mentalt er i absolut topform – men selv de stærkeste kan komme ud af balance. Og dette er et godt eksempel på , hvor arbejdet med vores vejrtrækning kan hjælpe os.

Under ATP Masters 1000 semifinalen i Madrid, som hun ender med at tabe, bliver Swiatek fanget af kameraet i et ophold mellem to point, hvor hun ikke spiller op til sit vanlige niveau. Jeg ved ikke, hvad der præcist foregår i hendes hoved – men det er tydeligt, at hun er frustreret, har svært ved at finde ro og præstere på hendes ellers høje niveau.

Ser du videoen mellem sekund 0:26 og 1:30, så prøv at lægge mærke til, hvordan hun trækker vejret.

Hvad ser du?

Jeg ser:

• Store, vertikale vejrtrækninger – bryst og skuldre bevæger sig markant.
• Derefter næsten ingen bevægelse.
• Altså en meget uharmonisk og uregelmæssig vejrtrækning.
• Det mønster fortsætter.
• Hun tager noget at drikke.
• Men så vender det hurtigt tilbage til de hurtige, overfladiske indåndinger.
• Hun tager håndklædet af, og tager en stor, men stadig overfaldisk vejrtrækning gennem næsen.
• Og så tilbage til den uharmonisk og uregelmæssig vejrtrækning.

Kort fortalt: dysfunktionel vejrtrækning.

Hun er midt i en kamp, så hendes vejrtrækning vil naturligt være større og mere overfladisk end i hvile. Det er helt normalt. Men selv under pres vil en funktionel og optimal vejrtrækning stadig være rytmisk. I en pause som denne – hvor der er mulighed for at finde ro – vil det ideelle være, at vejrtrækningen gradvist bliver mindre og roligere, og mod slutningen også foregår gennem næsen. Hun har mere end ét minut til at berolige sit nervesystem gennem vejrtrækningen, men den ændrer sig praktisk talt ikke i løbet af pausen.

Det, hendes vejrtrækning signalerer til nervesystemet, er: “Jeg er presset. Jeg er usikker. Jeg er stresset. Jeg har det ikke godt.” Og hvilke tanker tror du, det sætter i gang? Det bliver endnu sværere at finde ro, genvinde fokus og vende tilbage til spillet som den bedste version af sig selv. Det bliver en ekstra belastning oven i alt det andet, der allerede er svært.

Jeg siger ikke, at hun havde vundet kampen, hvis hun havde haft bedre styr på sin vejrtrækning – men det havde uden tvivl ændret hendes oplevelse og givet hende bedre rammer for at finde sin rytme og komme tilbage mentalt.

Vejrtrækningen spejler følelsen – og følelser spejler vejrtrækningen

I situationer med frustration, skuffelse, nervøsitet eller vrede, sker der noget i kroppen. Og følelserne er tæt forbundet med bestemte vejrtrækningsmønstre. Når du oplever en bestemt følelse, trækker du vejret på en bestemt måde. Men det kan også gå den anden vej.

Hvis du ændrer din vejrtrækning, så påvirker du dit nervesystem.
Og når du påvirker dit nervesystem, ændrer du din tilstand og adfærd.

Vejrtrækning er ikke bare luft – det er et værktøj

Hvis du vil være mere rolig og afslappet i pressede øjeblikke, så er det ikke nok bare at “trække vejret dybt”. Du skal have trænet det. Det er et skillset.

Du skal lære dig selv at kende – hvordan du reagerer, hvad der sker i din krop – og så arbejde med det under kontrollerede forhold. På den måde kan du gradvist øge din tolerance over for stress og bevare ro og overskud i situationer, hvor du ellers ville miste balancen.

Når du så står i en presset situation, hvor du ikke længere har kontrol, vil du have trænet evnen til at bruge din vejrtrækning som et redskab – og vende tilbage til en tilstand, hvor du kan handle, tænke og præstere som den bedste udgave af dig selv.

Det kræver øvelse. Det kræver forståelse for, hvor du skal starte – og hvordan du bygger det op over tid. Men det er det værd.

Ikke kun for sportspræstationer, men for din mentale sundhed, din fysiske balance og din evne til at navigere i livets udfordringer – uanset hvad du står i.

Vil du lære, hvordan du kan bruge din vejrtrækning til at håndtere pres og stress – både i hverdagen og under præstation?