Det kunne lige så godt være et kæmpe sundheds- og søvneksperiment, hvor vi får alle til at sove en time mere eller mindre, og så ser vi, hvad der sker. Det er ikke et eksperiment, men som du nok ved, deltager vi alle i det hvert år, nemlig skiftet til sommertid og vintertid. Du har måske aldrig tænkt over, at det skulle have nogen større påvirkning på vores generelle sundhed, men du har måske oplevet, at det kan være svært at finde rytmen igen, efter at urene er blevet skubbet en time den ene eller den anden vej.

Resultaterne viste, at mandagen efter skiftet til sommertid var der en stigning på 24% i blodpropper, mens der var et fald på 21% mandagen efter skiftet til vintertid.

Første gang vi begyndte at stille urene en time frem, var i tiden efter 1. verdenskrig. I Danmark gjorde vi det i 1916 for at spare på ressourcerne. I 1940 blev det indført på ny og varede denne gang i en årrække, indtil efter krigen var slut. Sidste gang, sommertid blev indført i Danmark, var i 1980, og den er altså ikke blevet afskaffet endnu. Faktisk er det sådan, at i EU er det blevet vedtaget, at sommertid skal afskaffes, men det er endnu ikke blevet effektueret.

Sommertid er ikke et eksperiment, men et velment forsøg på at spare energi og sørge for flere lyse timer til dem, der lever på den nordlige halvkugle. Tanken er god, men den er langt fra gennemtænkt, da det har konsekvenser for vores generelle helbred ved at forstyrre vores søvn, som er fundamental for vores velvære. Umiddelbart ser vi en stigning i blodpropper, selvmord og trafikuheld, når vi skifter til sommertid.

Hvad siger videnskaben?

I et amerikansk studie over en periode på 3,5 år fra 2010 til 2013, indsamlede man data fra alle hospitaler i staten Michigan. Data blev justeret for sæsonændringer og tilfældige hændelser. Man undersøgte alle mandage for eventuelle udsving. Resultaterne viste, at mandagen efter skiftet til sommertid var der en stigning på 24% i blodpropper, mens der var et fald på 21% mandagen efter skiftet til vintertid. (Kilde) Du oplever måske ikke en blodprop direkte, men det vil have en indvirkning på dit kredsløb. Kredsløbets formål er at transportere ilt og næringsstoffer rundt til alle celler og samtidig fjerne affaldsstoffer. Det er afgørende for ting som dit energiniveau.

I et andet amerikansk studie blev der undersøgt mere end 280.000 fejl begået af læger fra 1990 til 2018. (Kilde) Studiet viste ingen udsving i ugen efter overgangen til sommertid, men det viste, at der blev begået flere fejl af læger i de måneder, hvor sommertiden var gældende, sammenlignet med vintertidsmånederne. Studiet brugte staterne Arizona, Hawaii og Indiana (indtil 2006) som kontrolgruppe, da de forblev på standardtid året rundt. På grund af fortrolighed kunne studiet ikke undersøge den direkte årsag, men forfatterne antydede, at de små ændringer i vores døgnrytme over måneder kunne akkumulere til en betydelig forskel, der muligvis bidrog til flere fejl. (Kilde) Det hænger godt sammen med det, vi ellers ser. Sommertid kan have en stor indvirkning på os, fordi ved at skubbe uret en time frem får vi meget mere lys om aftenen, hvilket på længere sigt kan være en udfordring. Folk ender ofte med at være længere oppe, men de sover ikke længere, hvilket resulterer i mindre søvn. Selv hvis du får det samme antal timer, bliver din søvn forringet, fordi det ekstra lys om aftenen negativt påvirker din søvn.

I det tredje og sidste studie om sommertid var formålet at fastslå, om der var en statistisk signifikant forskel mellem antallet af selvmord begået i de første fire måneder af sommertiden (marts-juni), de sidste fire måneder af sommertiden (juli-oktober) og de fire måneder uden sommertid (november-februar) i USA. (Kilde) Studiet fandt ingen forskel mellem den første og anden periode af sommertiden, men der var en signifikant forskel mellem vinter- og sommertiden, hvor der var flere selvmord i sommertidsmånederne. Data blev indsamlet fra 2000 til 2017 og tallene var opgjort for måneder og år og derfor ikke muligt at se på forskelle i ugen efter at der blev skiftet til sommer- og vintertid.
Igen er det rigtig interessant, at der ikke kun er en forskel i ugen efter vi stiller på urene, men i hele perioden hvor vi er på sommetid, og fortæller hvor fint følsomme vi er, når vi ikke forholder os til vores eksterne omgivelser.

Hvad kan du tage med.

Jeg skal være fair. Der er også studier, der ikke viser nogen forskel, når vi skifter tid. Men mange studier peger på negative konsekvenser. Uden en præcis konklusion om årsagen er den mest åbenlyse og mest diskuterede årsag, at vi forstyrrer vores døgnrytme. Selv en times forskel kan have stor betydning, hvilket bliver tydeligt i visse sammenhænge (kredsløbet). Desuden bliver det lysere om aftenen, hvilket påvirker vores døgnrytme ved at undertrykke frigivelsen af melatonin. (Kilde) Denne akkumulerede forskydning over måneder kan blive et problem i andre sammenhænge, såsom antallet af fejl, læger begår.

De to mest oplagte pointer at tage med herfra er, at små ændringer kan have stor betydning både på kort og lang sigt, når det kommer til vores søvn. Nogle gange skal der ikke meget til at forstyrre den. At være kontinuerlig og have faste rutiner omkring sin søvn betaler sig.
Desuden er det afgørende at forstå, at søvn spiller en central rolle for vores helbred. Mens mange fokuserer på kost og motion, undervurderes ofte søvnens betydning. Tværtimod, ved at prioritere søvnen, kan vi potentielt opnå endnu større sundhedsmæssige fordele, herunder fra vores kost og træning.

For at opleve en forskel skal der foretages ændringer. Du kan ikke fortsætte med de samme vaner og forvente andre resultater. Det gode er, at det handler om at optimere, ikke om at opnå 100% perfektion. Selv små ændringer kan have positive konsekvenser for din søvn. At begynde og undersøge, hvad du kan gøre for at forbedre din søvnkvalitet, vil gavne dig både i morgen og på lang sigt.

Har du spørgsmål om din søvn, artiklen eller lignende, er du velkommen til at skrive til eller booke en samtale nederst på siden.